Info

 

JUNIORGYM 

Er du 10-16 år? Elsker du gymnastik eller vil du gerne se om, det er noget for dig, så er JUNIORGYM holdet for dig.

På JuniorGym sætter vi sammenhold højt. Der er plads til alle. Selv om du ikke kan lave en salto, vejrmølle eller ikke er den fødte dansemester, så er du velkommen på holdet. Det eneste krav vi har, er at du deltager aktivt i hele træningen, så skal vi nok lærer dig det andet.

Vi vil starte undervisningen med opvarmning i tilbygningen, hvor også meget af rytmedelen vil blive trænet. Alle gymnaster vil skulle deltage i både spring og rytmedelen, da vi skal lave en samlede opvisning sidst på sæsonen, hvor vi skal vise, hvad vi kan til resten af gymnastikken.

Rytmedelen vil bestå i at arbejde med små rytmesekvenser, som til sidst bliver sat sammen til en hele rytmeserie.

I Springdelen vil vi i starten arbejde med grundspring som håndstand, vejrmøller samt afsæt og opspring. Sidenhen vil prøve kræfter med kraftspring, flik-flak, hoftebøjet- og strakt salto.

Som noget nyt vil der i løbet af sæsonen være mulighed for at komme til ekstra træning om fredagen i Køge Nords springhal. Dette er uden ekstra omkostninger. Dog er transporten til og fra træningen på egen regning. Hvornår disse træninger vil ligge kommer an på, hvornår hallen er ledig. Vi regner med at komme af sted mindst 8 gange. 

Der er pt booket 2 fredage om måneden fra September til Januar. Lige så snart at tiderne er godkendt skal vi nok melde det ud. Det vil blive i tidsrummet: 17:30 - 19:30 om fredagen

Hvis er der opbakning fra gymnasterne vil vi måske tilmelde os en opvisning i løbet af foråret og selvfølgelig vores egen opvisning.

Der kan forekomme mere betaling til opvisningsdragter


Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen