MINI GYM
Velkommen til en TIRSDAG med leg, musik og redskabsbane.
For nogle er det første gang man skal gå til gymnastik, for andre kan det også være første gang man skal til gymnastik uden mor eller far.
Men der vil også være dem som har prøvet det før.
Vi er et hold som skal lege, løbe, hoppe, springe, kravle, krybe, strække og blive lidt stærkere.
Vi skal høre musik og lege på redskabsbanen og få sved på panden.
Imens sidder mor eller far i cafeteriet og kan se ned på det vi laver.
HUSK! Inden du går til træning; at få tisset af, gymnastiktøj på, bare tæer eller gymnastiksko og alle med langt hår, skal have det samlet i en elastik.
Vi glæder os til nogle hyggelige og sjove tirsdage sammen med jer.
OBS: Det er vigtigt, at barnet kan klare sig uden mor og far (de første gange undtaget). Forældrene skal opholde sig i cafeteriet, så vi kan hente jer ved behov.
HOLDINFO
Trænere: Karina Andersen og Morten Densam
Aldersgruppe: 3-5 år (Børnehavebørn)
Tid og sted:
Tirsdag kl. 17:15 – 18:10, Skensved Hallen - Stor hal
Pris:
Tilmelding inden 1/8: 600,- kr.
Tilmelding efter 1/8: 650,- kr.
Ved tilmelding efter d. 1/10: 750,- kr.
Gå direkte til tilmelding
OBS: Vi gør opmærksom på, at det IKKE er tilladt at tage billeder eller optage video under træningen.