Rope Skipping Konkurrence - 2 division



RSK2 er konkurrenceholdet for let øvede sjippere, som gerne vil konkurrere i 2. division. 


Bemærk, at dette er et udtagelses hold - du kan derfor ikke tilmelde dig uden at have snakket med en træner. 


Vi skal have det sjovt med at vise vores serier frem, være kreative med sjippetovene og lære nogle seje tricks undervejs. Vi forventer at man møder op til træningerne samt de enkelte weekendtræninger, hvor vi arbejder ekstra intensivt med elementer som spring, detaljer i serierne eller får besøg af gæsteinstruktører fra andre foreninger. 

Udover konkurrencerne deltager vi også i Skensved Gymnastiks lokalopvisning, hvor vi stolt fremviser vores flotte serier. 

I løbet af sæsonen vil der desuden være mulighed for at tilmelde sig forskellige sjippecamps for ekstra træning, sjov og sammenhold. 


Prisen inkluderer konkurrencegebyr. Derudover skal man påregne ekstra udgifter til licens konkurrencetøj, sjippetove og eventuelle sjippecamps.

HUSK: Gode indendørssko (kondisko), opsat hår og - ikke mindst - dit bedste humør!

(Bemærk sæsonlængden) 


HOLDINFO

Trænere: Monika Dahl Eriksen, Ea-Maivi Dahl Eriksen og Laura Clemens Hansen


Har du brug for at kontakte rope skipping-teamet, så skriv til sgaropeskipping@gmail.com


Aldersgruppe: 10 år og opefter (Kun ved invitation)


Tid og sted: 

Mandag: kl 17:00 – 19:00; Skensved Hallen  Stor Hal

Onsdag: kl 17:00 – 19:00; Skensved Hallen  Stol Hal



Pris: 

1 rate 3750,- kr

3 rater a 1250,- kr = 3750,- kr.


Gå direkte til tilmelding


OBS: Vi gør opmærksom på, at det IKKE er tilladt at tage billeder eller optage video under træningen.