MultiGym (MLG)


Multi Spring

 


Elsker du Gymnastik og har du lyst til at lære mere om spring - Så er dette holdet for dig. 

På holdet er der plads til ALLE, uanset om du har lavet gymnastik før eller om det er første gang du prøver.

Her handler det om at vi skal lære grundtekniker indenfor spring. 

Vi vil i starten have fokus på kolbøtter og tilløb/afsæt til trampolinen, senere sætter vi det sammen.  

Vi deler ikke holdet op efter hvor gode børnene er, men vi møder barnet på deres niveau. Derfor vil børnene også opleve, at nogle får lov til næste trin før andre.



En typisk træning:

Vi starter altid med opvarmning, både så vi undgår skader når vi springer, men også for at blive varme i kroppen. Denne består af elementer med hoppe-, koordination- og styrke elementer.

På redskaberne skal vi lære de grundlæggende bevægelser i springgymnastikken, slå kolbøtter, stå på hænder, vejrmøller og trampolinen.


Forældre bedes opholde sig i cafeteriet under træningen

Tilmeld/Læs mere - (1)

Crossdance Basic (CRD)


 



Hop med på Crosscancebølgen, og bliv en del af et helt fantastisk fællesskab.


Vi glæder os til endnu en ny sæson med fart over feltet og med nye som kendte danse.


Igen i denne sæson har vi to hold, så kan du heller ikke få nok dans, så kom med på onsdagsholdet, med 90 minutters sved på panden!! OBS der er begrænset antal pladser da vi er i tilbygningen.


En Crossdance time er modulopbygget, hvor hele kroppen bliver trænet igennem.  Du kommer omkring både DANCE, BODYTONING, CARDIO og BALANCE.

De enkelte moduler kommer ikke i en tilfældig rækkefølge - men er nøje sammensat, så du får den helt optimale træning på en Crossdance time. Det giver dig samtidig et overblik over, hvornår du kan presse dig selv lige den tand ekstra konditionsmæssigt og hvornår du kan "slappe mere af".

    

Du vil med garanti få sved på panden, smil på læben og opleve masser af energi og overskud. Alt sammen blandet med god musik, som vi kender.

Kort sagt Crossdance er energi sat direkte ind på din konto! Du kan forvente at forbrænde mellem 600 og 800 kcal på en times Crossdance. Er du interesseret i at vide mere så gå ind på www.crossdance.dk eller facebook/cross dance.dk


Sørg for gode fitness-sko, gerne med dreje zone (ikke løbesko) samt en flaske vand.

OBS: Vi gør opmærksom på, at det IKKE er tilladt at tage billeder eller optage video under træningen.



 
 

 

Tilmeld/Læs mere - (1)